Velkommen i dameklubben
Sæsonstart og afslutning
Vi spiller tirsdage, og med opstart tirsdag d. 6. april 2021 kl. 16.00. Mød op i god tid, mød de andre golfdamer, få en snak og scorekortene fordeles. Mulighed for at gå ud senest kl. 16.30 - så skal man sende besked på SMS til Marianne 21467767.
Dameklubbens medlemmer er velkomne til at invitere en gæst med en gang imellem.
Generalforsamlingen er kun for medlemmer.
Sæsonafslutning er lørdag d. 2. oktober 2021, hvor vi har afslutningsmatch og efterfølgende generalforsamling. På generalforsamlingen uddeles præmier for årets gennemgående turneringer.
Nye spillere
For at nye spillere i dameklubben bedst muligt bliver en del af klubben og bliver hjulpet tilrette, tilbyder vi en mentorordning, hvor den nye spiller den første tid er på flight med et medlem fra bestyrelsen.
Vi sætter sammenholdet i dameklubben og integration af nye spillere højt.
Fællesspisning
Typisk den sidste tirsdag i hver måned er der efter matchen fællesspisning. Bestyrelsen bestemmer menuen.
Tilmelding skal ske ved at sende en sms til Jytte på 61670704 senest søndagen inden.
Betaling på dagen for fællesspisning.
Mobilpay nummer 1743MN
Rækker og matcher
Der spilles som hovedregel 18 huller, men der er mulighed for spil over 9 huller.
Det er muligt at gå ud senest kl. 16.30 - i så fald sendes en besked på SMS til Marianne 21467767
Spil om formiddagen er muligt. De tirsdage med fællesspisning mødes alle til spil om eftermiddagen.
Vi spiller i to rækker som opdeles på dagen.
Ved 8 spillere danner vi kun en række.
Oftest spiller vi 3 bolde, og holdene sammensættes fortrinsvis ved lodtrækning.
Uanset matchform skal hver enkelt spiller selv regne point ud efter stableford systemet. Der vil efter dagens match være en lille præmie til den bedste spiller i hver række. Det forventes, at vinderen er tilstede ved premieoverrækkelsen.
Puttekasse
Udover kontingentet har vi en puttekasse. Pengene der spilles ind her, går til mad i forbindelse med afslutningsmatch og generalforsamling.
2 puts på hver green er gratis - bruger du mere end 2 puts koster det kr. 1,- pr. ekstra put. Streges hullet koster et streget hul også kr. 1,-. Hver spiller kan dog max komme af med kr. 10,- pr. spilleaften.
Vi arbejder ikke med rede penge, men skriver op, og afregner til putte-kassereren halvårligt.